Bent Pedersen AS - Kort fortalt

Bentpedersen (9 Of 44)

Virksomheden drives af Bent Pedersen samt sønnerne Michael og Søren Pedersen. Bent, som har lagt navn til virksomheden, stiftede i 1967 Varde Auto-Service A/S. Dengang med forhandling og service af Hanomag-Henschel som eneste forretningsområde. Senere blev virksomheden også Mercedes-Benz forhandler.

Bilsalget sker i dag fra Esbjerg, mens afdelingen i Varde fortsat er service værksted for Mercedes-Benz, Chrysler, Jeep, Dodge og Mitsubishi.

Mercedes-Benz har været forhandlet i Esbjerg siden 1930'erne, hvor J. Schmidt Christensen havde sin forretning på Strandbygade 46. Senere overtog Bohnstedt-Petersen A/S forhandlingen. Under afhændelsen i 1991 overtog Bent Pedersen Mercedes-Forhandlingen i Esbjerg med tilhørende lokaler i Storegade.
Efter overtagelsen er der gennem årerne etableret forhandling af Chrysler, Jeep, Dodge, Smart og Mitsubishi. I 1997 blev forretningen udvidet med større værkstedslokaler og en større udstilling. Udvidelsen blev belønnet for "godt tilpasset erhvervsbyggeri." 

I 2006 opkøbte og videreførte Bent Pedersen en Fiat og Alfa Romeo forhandler på Storegade, og samtidig flyttede forhandlingen af Mitsubishi sammen med de to italienske mærker.

Bent Pedersen AS består i dag af andre forretningsområder, herunder biludlejning, bilpleje, autoelektronik og et særskilt skadecenter.