Mitsubishi fortsætter hos Bent Pedersen
11 august 2020
Som du måske har læst, lancerer Mitsubishi indtil videre ikke nye modeller i Europa. Og hvad betyder det så for dig som Mitsubishi kunde? Det korte svar er intet! Men vi uddyber gerne:
JA, vi sælger stadig Mitsubishi biler! Det er kun nye lanceringer fra Mitsubishi, som ikke kommer til Europa. Vi har stadig et lager af nuværende modeller samt flere biler på vej.
JA, vi reparerer stadig Mitsubishi biler! Ganske som normalt. Du kan bestille tid her.
JA, der er stadig garanti på din Mitsubishi bil! Mitsubishi Motors lever op til alle sine forpligtelser. Dermed også den 5-årige tekniske garanti, 8-årige batterigaranti samt 12-årige gennemtæringsgaranti. Du kan se, hvilke garantier din bil er dækket af, i bilens servicehæfte samt på mitsubishi.dk.
JA, din Mitsubishi serviceaftale kører stadig! Har du indgået en Mitsubishi serviceaftale, fortsætter den til udløb, ganske som normalt.
Ja, du kan stadig købe Mitsubishi reservedele! Mitsubishi Motors lever op til alle sine forpligtelse og vil fortsætte med at sælge reservedele, også fremadrettet.
JA, din Mitsubishi Vejhjælp virker stadig! Vejhjælpen forsætter under samme betingelser. I bilens første 3 leveår er det gratis, herefter kan vejhjælpen forlænges med 1 år af gangen helt op til, at bilen er 20 år gammel. Eneste forudsætning er, at du får udført service på autoriseret Mitsubishi værksted. Du kan læse mere om vejhjælp på mitsubishi.dk.